Nyheder

27/01-2010: Både Tulie og Beauty har født nogle rigtig fine coronetter, så der er nu kommet lidt salgsdyr på min salgsside.
25/01-2010: Remora fødte for et stykke tid siden, og Zombify har født i dag. Der er et par unger til salg, men det er ikke så mange i øjeblikket, selvom jeg har den del kuld.
08/01-2010: Jeg har 3 kuld i øjeblikket, samt Remoras kuld forventes i løbet af i dag eller imorgen. Alle unger er pt. på standby, da jeg har ventelister at opfylde først og fremmest, men skriv alligevel gerne og spørg, det kan være de ender med at blive til salg.
15/11-2009: Pandekages fødsel gik desværre ikke så godt, og i sidste ende måtte hun desværre aflives pga brok. Hannah har tilgengæld i dag født 3 smukke store unger.
02/11-2009: Remora og Akoya har begge født. Akoya har født opdrættets første babyer efter DKCH NCH Cavy Cats Slam Bam Thank You Ma'm præcis 70 dage efter de blev sat sammen.
11/10-2009: Jeg har babyer efter Kiaya, Juju, Whisp og Beauty i øjeblikket. Salgssiden er også opdateret.
08/09-2009: Vogon har født de yndigste babyer i dag. Og så er min championside opdateret med NklCH Cavy Cats Krakilin og DKCH NCH Cavy Cats Slam Bam Thank You Ma'm.
20/08-2009: Hope har født 3 rigtig fine babyer, faderen er Krakilin
08/08-2009: Salgsside opdateret, vigtigt! Chaos har født 3 babyer og Xira har født 4 skønne babyer siden sidst, de er på kuldsiden.
13/07-2009: Jeg har endelig fået installeret et hjemmesideprogram på min nye computer, så jeg er gået i gang med de mange opdateringer der mangler, jeg er startet med kuldene.
20/04-2009: Pga computerproblemer har jeg ikke kunne opdatere min side på det sidste. I løbet af den sidste uges tid er der født 4 kuld: Vogon fødte 4, men desværre var 2 døde. Quanda fødte 4, Shell fødte 5 og Whisp fødte 4 unger, alle 13 levende. Så der kommer mange til salg i løbet af den næste tid. Kig under kuld og på salgssiden.
18/03-2009: Xira har i dag født 4 skønne unger, så nu håber jeg bare det går lidt bedre med dem denne gang.
05/03-2009: Ember fødte i fredags 3 fine unger og Kiaya har i dag fødte 2 fine piger, begge ensfarvet gyldenagouti, noget jeg længe har ønsket mig.
Desværre er det også en sorgens dag, jeg har mistet Prinsen. Det bliver min sidste skinny, så mit skinnyopdræt sluttede inden jeg overhovedet fik begyndt.
26/02-2009: To mutter er vendt tilbage til opdrættet. Det drejer sig om Cavy Cats Undiscovered Paradise og Cavy Cats Yavimayas Embrace. De er begge sat i avl og er nu kommet på min side.
25/02-2009: Hysse fødte i fredags 3 fine hanunger. Jeg havde håbet på en hununge, men det får jeg så forhåbentligt næste gang.
Carismas Patience er desuden kommet på siden. Aftershok er flyttet og Skinny er desværre død.
12/02-2009: Hope fødte i går. 3 stk, desværre var de to af dem døde. Eneste overlevende er en lillebitte sheltiepige.
28/01-2009: Salgssiden er opdateret. Jeg har nu konstateret både Hope og Hysse drægtige, og jeg mistænker også Ember for at være det. Enten det, eller hun har fået pludselig vokseværk, da hun har taget 100 gram på.
Der er kommet flere dyr til salg på min salgsside, da jeg har fået et par stykker ind til videreformidling. Disse to er dog ganske gratis.
16/01-2009: Tulie fødte for en uges tid siden 3 skønne unger og Beauty har i dag fødte 4 smukke babyer. Der er en sheltiehan til salg fra Tulies kuld, og da ingen af Beautys unger er krøllede, bliver de også alle til salg.
02/01-2009: Årets to første kuld er blevet født. Whisp fødte 3 unger i går, og Dutch fødte 3 unger i dag. Desværre er alle 3 hanner, så der vil blive nogle til salg, og jeg har sat Cavy Cats Ostracize til salg også, da jeg hellere vil beholde en af Whisps hanner.
Salgsside opdateret, mange skønne dyr til salg, flere flytteklar i næste uge.
28/12-2008: Xiras smukke unger nåede desværre ikke at blive ret gamle. På mystisk vis døde de alle 3 efter kort tid. Dette er virkelig trist, for de unger var længe ventede.
22/12-2008: Evita fødte 10/12 en velskabt søn, Wonder fødte i går to fine babyer, og Xira har i dag født 3 smukke merino unger. Det vrimler med unger her nu, det er herligt.
19/12-2008: Mini Mut lever stadig i bedste velgående. Selvom han i en alder af 3 uger kun vejer 90 gram og mangler 2 tæer, der viste sig at være visne, så har han et utroligt livsmod og en masse charme.
09/12-2008: Druid fødte i går kort før jeg kom hjem fra Sjælland. Desværre er det to sheltie hanner, så de bliver begge til salg.
04/12-2008: Mini Mut er nu på 56 gram, og er en glad og energisk lille dreng. Han er begyndt på hø og grønt også nu, så han skal nok klare den, det er jeg sikker på.
02/12-2008: Quandas lille dreng, Mini Mut som jeg kalder ham, er nu oppe på 52 gram og er begyndt at die selv. Så jeg har rigtig stort håb for ham nu.
30/11-2008: Shell har født 2 store fine unger i nat.
Quandas lille dreng lever endnu, men har ikke taget mere på. Han er dog mere aktiv nu og følger sin mor, og er oppe på at drikke 2 ml mælkeerstatning ved hver fodring.
28/11-2008: Den lille dreng lever endnu, og de er kommet på min kuldside. Omkring midnat vejede han 49 gram, så det er altså 4 gram på halvandet døgn, det er en flot fremgang og jeg har stadig håb for den lille fyr.
26/11-2008: Quanda fødte hen under aften, men det forløb ikke helt som det skulle. Den første var død og kunne ikke komme ud, så jeg måtte hjælpe til. Efterfølgende hjalp jeg hende med at bringe de sidste 2 til verden og pakke dem ud. Det blev en fin lille sheltie pige, og den mindste texel dreng jeg endnu har haft. De blev begge først vejet dagen efter, da jeg først skulle købe en ny vægt. Pigen blev vejet til 71 gram og drengen til bare 45 gram. Drengen vil ikke die, så jeg er gået i gang med at flaske ham op. Det er hårdt, men jeg har prøvet det før, og han spiser godt at mælketilskuddet.
21/11-2008: Osai nedkom lige over midnat med 3 skønne merinounger, jeg fik lov at overvære fødslen og alt forløb som det skulle. Osai har fået sin 1. datter og sin 8. og 9. søn. Det er de sidste unger efter min elskede Arto.
14/11-2008: Hannah er i dag nedkommet med en lille pige. Det var lidt en overraskelse, vi var ikke klar over at hun var drægtig. Men hun havde født d. 3 September i buret sammen med Albérs Mikolan og selvom Mikolan blev fjernet allerede da Hannah var ved at pakke ud, så nåede han alligevel at gøre hende drægtig. De første unger overlevede desværre ikke, men denne pige ser ud til at være i fin form og Hannah passer godt på hende.
02/11-2008: Jeg har lavet en større opdatering af siden. Jeg har desværre mistet både Dreaming og Skrigeprinsessen, begge under drægtighed. Skrigeprinsessen fik diarré og begyndte at bløde og sov ind liggende på min mave under dynen. Dreamings moderkager løsnede sig for tidligt, uden at fødslen gik i gang, og der var ikke noget at gøre, hun måtte have fred.
Til gengæld er bestanden blevet udvidet betydeligt og alle mine dyr er nu endelig på siden. Dog er det ikke utænkeligt, at der vil komme flere til. Kuldsiden er også opdateret.
18/10-2008: Det har taget mig lidt tid at lave denne opdatering, da den har været meget smertefuld. Da jeg kom hjem fra DM fandt jeg min elskede Arto død. Jeg har ikke flyttet ham til mindesiden, men har i stedet givet ham sin helt egen mindeside. Hvil i fred, lille skat.
02/10-2008: DKCH NCH Cavy Cats Xira Arien har været med til Nordisk, hvor hun blev BIR og var eneste danske repræsentant i BIS senior finalen, hvor hun blev BIS5, et rigtig flot resultat for min lille merino. Nu mangler hun bare at blive udstillet til DM, så skal hun klippes og i avl og forhåbentligt lave endnu flere rigtig fine krøllede til opdrættet.
03/09-2008: Der er sket rigtig mange ting siden jeg sidst skrev her. Vi har været på udstilling i Norge, hvor DKCH Cavy Cats Will-O-The-Whisp blev norsk champion og BIS3, Cavy Cats Verduran Enchantress blev bedste klippet og Cavy Cats Xira Arien blev BISJ1. Efterfølgende har vi så været på dobbelt udstilling i Hundslund, hvor Cavy Cats Xira Arien fik 2 senior certer, hun har dermed 3 danske junior certer, 1 norsk junior cert og 2 danske senior certer, og er dermed både dansk og norsk champion. Hun blev desuden BIS2 om søndagen i Hundslund, så jeg er meget stolt af hende. Hun vil blive udstillet igen til Nordisk og til Danmarksmesterskaberne.
Oveni er opdrættets første kuld i meget lang tid endelig blevet født. Malaxis A Flowering Dutch har fået 3 skønne texel unger.
12/05-2008: Kæmpe stort tillykke til Steffen, El Locos opdræt, og Cavy Cats Xanthic Statue, der blev BISJ1 på udstillingen i Dragør.
Derudover kan Cavy Cats Will-O-The-Whisp kalde sig Dansk Champion, når papirerne kommer retur fra stambogskontoret.
25/02-2008: Mange ting er sket siden jeg sidst skrev her. Paladin kan nu føje BOY4-07 til sin titel, den første texel nogensinde.
5 kuld er født, det sidste i nat, en fin lille pige. Det er min første Paladin baby, så forventningerne er store.
25/12-07: Jeg har mistet min elskede prinsesse, DKCH Cavy Cats Jasmine Boreal, antageligt til drægtighedssyge, da hun havde 14 dage tilbage af sin drægtighed.
03/12-07: Så er Paladins udstillingskarriere slut. Vi har været i Norge til juleudstilling, og Paladin fik 2xcert, 2xBIR, BIS4 og BIS1, så nu kan han også kalde sig Norsk Champion. Det var helt sørgeligt, at skulle klippe den fantastiske pels af ham, men Paladin er lykkelig for sin nye status som avlshan.
Derudover fik lille Paradise sit første cert, kun 2 mdr gammel, og Spirit fik cert og blev BISJ2.
09/11-07: Jeg har i dag været ude og få gamle Zarah aflivet. Hun var gammel og slidt og kunne ikke mere.
07/10-07: De der har været på siden før vil bemærke, at forsidebilledet er skiftet ud. Det viser nu min store stolthed, Paladin.
Lige hjemkommet fra DM i Kolind og når papirarbejdet er ordnet kan han kalde sig DKCH DM-07 Cavy Cats Paladin en-Vec. Paladin fik nemlig sit 3. cert, blev BIG og BIS og dermed Danmarksmester 2007!
30/09-07: Jeg var lidt nervøs ved at sætte Wonder til han igen efter hendes første kuld gik galt. Men Wonder klarede det denne gang fuldstændig perfekt og fødte 3 smukke piger, 1 texel og 2 sheltier
19/09-07: Vi har været afsted til Nordisk Mesterskab i Slangerup. Cavy Cats Paladin en-Vec fik det cert vi kom efter, og var også oppe i BIG-finalen, men kunne ikke rigtig måle sig med de svenske langhårsdyr. Til gengæld tog vi kegler i opdrættergrupper. Pay og Paladin blev 2. bedste opdrættergruppe, det var kun Eternitys fantastisk smukke sheltier de ikke kunne slå, så jeg kan sagtens leve med "kun" at være blevet nr. 2 ud af 13 opdrættergrupper, med tanke på, at texel og merino kun har været godkendt race i 9 måneder.
Jeg har fået 2 nye skønne marsvin hjem, billeder kommer senere. Det drejer sig om Tulie von Gedebjerg og Nikki's Diamond Geezer. Super smukke begge to.
Talis er flyttet hjem til Norge. Jeg kommer til at savne den sure starut, men jeg er sikker på at han nok skal få lavet mange fine babyer hos Tine/Perlas.
13/09-07: På den igen. Jeg vågnede kl. 8 fordi de begyndte at beskære træer udenfor vores soveværelsesvindue, og fik en fornemmelse af, at jeg skulle tjekke til Osai, der var højdrægtig. Det var lidt af et held, at jeg gjorde det. Hun havde allerede født en unge, og havde kraftige veer, men hun havde haft dem længe, for den fødte unge var allerede tør. Den sidste unge kunne ikke komme ud, så vi måtte en tur til dyrlægen, der fik hevet en stor, død, 180 grams baby ud af hende. Den lille levende vejede 120 gram. Både Osai og den lille virker heldigvis ved godt mod, jeg er glad for at jeg nåede at opdage i tide, at hun havde fødselsproblemer.
Wonder er også højdrægtig, og kan føde fra midt i næste uge.
02/09-07: Jasmine fødte 5 unger. Alle døde. Hun havde ikke engang pakket dem ud. Det er den 6. fødsel der går galt for mig i år, jeg synes godt nok jeg er ramt af uheld.
Jasmine er træt, men umiddelbart ved godt mod, og hun spiser, så jeg håber ikke at hun udvikler drægtighedssyge.
20/08-07: Endelig en fødsel der er gået godt. Star har født to skønne merino drenge.
Nu venter vi bare i spænding på at Jasmine også nedkommer. Derudover er Osai konstateret drægtig.
Talis er registreret som Dansk Champion. Nu venter vi bare på, at hans stamtavle skal komme retur fra Norge, så han også kan registreres som Norsk Champion.
15/08-07: Både Pay og Paladin fik ck til DLKs specialudstilling. Bedømmelserne kommer op senere.
Beeble er flyttet hjem til Tut-Zoo og Niller er flyttet tilbage til Squeekies, fordi jeg har for mange hanner og har endnu en på vej fra England.
2 nye hunner er kommet til: Eternitys Riddle og CampChaos Hazard Material.
02/08-07: Jeg har mistet endnu en hun til drægtighedssyge. Denne gang er det min smukke Blessing. Hun nåede ikke engang at føde sine babyer.
17/07-07: Flere ting er sket. Vi har været afsted til udstilling i Fredericia, og det var den bedste udstilling i år, i hvert fald resultatmæssigt. Cavy Cats Paladin en-Vec blev 1/2, BIGJ og BISJ. Den første texel der har fået en BIS placering efter racen blev godkendt. Derudover blev Paladin og Pay bedste opdrættergruppe. Det er også første gang det er sket for texel racen. Så det var en kanon udstilling.
D. 11/7 nedkom Beeble med den smukkeste lille texel pige. Lige hvad jeg har ønsket mig. Beeble vil højst sandsynligt blive til salg, når ungen er fravænnet. Den er blevet navngivet Cavy Cats Rain Of Tears.
19/06-07: D. 31. Maj gik Wonders fødsel i gang, men desværre også i stå igen. Jeg opdagede det ved at der stak et lille hoved ud af hendes kønsåbning og jeg måtte hjælpe hende med at få ungen ud. Wonder er heldigvis ved godt mod og jeg er ved at overveje, om jeg tør sætte hende til han igen.
En lille ny er kommet, nemlig My Heavens Gipsy Girl.
27/05-07: Kaysa fødte sine unger i dag, hun skulle først have født i næste uge. Ingen af ungerne overlevede, og Kaysa fik efterfølgende drægtighedssyge og døde. Det er den 3. jeg mister til drægtighedssyge i år.
16/05: Bedømmelserne fra udstillingen i Sig er nu online. Cavy Cats Jasmine Boreal fik en kanon bedømmelse, sit sidste cert og er nu Dansk Champion. Dommeren var meget imponeret over hendes pelstæthed. Hun skal nu på en lille parringsferie hos Sanne/von Gedebjerg og parres med DKklCH Pan von Gedebjerg. Jeg forventer mig meget af det kuld når de er klar til udstilling.
DM05 DKCH Brilliant Skye von Nitouche og Cavy Cats Kaysa er begge drægtige. Brilliant Skye kan nedkomme når som helst nu, Kaysa har ca. 14 dage til termin.
Jeg fandt Dormé død i buret i lørdags da jeg kom hjem fra udstilling. Jeg ved ikke hvad hun er død af, men hun har i lang tid døjet med overbid, der gjorde hendes fortænder skæve.
22/04-07: Cavy Cats Lapis Lazuli Talisman var til udstilling i Norge i går og han klarede sig aldeles fremragende. Han fik cert og blev BIR. Så var han oppe i BIS-finalen, hvor han hev intet mindre end en BIS1 hjem. I kan lige tro, jeg er stolt af min dreng, og glæder mig til han kommer hjem fra Norge igen.
03/04-07: Jeg har mistet min elskede Lillen. Det er slet ikke til at fatte, at hun er væk.
19/02-07: Baby og Angel er solgt og er flyttet.
Jeg har desværre mistet Alex til drægtighedssyge, min store dejlige Alex.
Opdateret under texel, coronet og mindeside.
28/01-07: Så har jeg endelig fået opdateret Detos sider. Nu kan han nemlig kalde sig DKsvCH Cavy Cats (Arto) Deto. Jeg er SÅ stolt af min lille gris.
29/12-06: Angel fødte i dag 5 unger, desværre var en af dem død. Resten kan ses under kuld.
17/12-06: Beeble har født i dag. 5 unger, desværre 2 dødfødte. De 3 andre kan ses under kuld N
9/11-06: Baby har født en kæmpe stor unge, en rigtig smuk creme og hvid texel pige.
01/10-06: Blomst fødte i dag for tidligt, og var desværre død, da jeg opdagede det, højst sandsynligt af efterfølgende drægtighedssyge eller fødselsproblemer.
09/09-06: Alex har født, 2 levende og 2 døde. De levende er en coronet hun og en merino han. Hannen bliver her lidt, hunnen bliver til salg. Lillen har fået en billedside op med en masse billeder.
06/09-06: Lidt opdateringer hist og her, Lillen har fået sin egen side nu. Dormés og Detos kritiker fra udstillingen i Fredericia er online.
Og jeg har helt glemt, at Zarah fødte to store dejlige babyer mandag d. 14. August. Gode stabile Zarah, det bliver også hendes sidste kuld, nu skal hun pensioneres.
Jeg har langt om længe fået taget mig sammen til at flytte Vivianne over til min mindeside. Jeg savner hende stadig forfærdeligt.
13/08-06: Angel fødte i går, to levende og to døde. Efter lidt computerproblemer er de nu endelig på under kuld J.
Det går rigtig godt med Viviannes baby, hun er nu på 190 gram, kun 2 uger gammel, så jeg er sikker på, at hun nok skal klare den. Hun har fået navnet Cavy Cats In Loving Memory, til minde om sin mor.
30/07-06: Det er med stor sorg at jeg opdatere denne gang. Vivianne kunne ikke føde sine babyer, dyrlægen fik en enkelt ud i live, men Viviannes fødselsveje var beskadigede, og mine blide, milde pige måtte have fred. Nu sidder jeg i stedet med en lille moderløs baby.
Heldigvis har jeg fået lov at låne Nelia hjem igen, hun har næsten lige født, og mit håb er, at den lille vil kunne komme til at die hos hende.
19/07-06: Opdateret under til salg. Cavy Cats Fighting Chance er nu til salg. Deto bliver det også og kan allerede nu reserveres.
12/7-06: Så fødte Cavy Cats Bouncing Beeble. 4 unger blev det til, desværre var en af dem dødfødt. Men de er bare skønne. På trods af, at det er San Patricks Master Punjabi der er far, så kom der desværre ingen krøllede unger, og de bliver derfor nok alle 3 til salg. Der har allerede været stor efterspørgsel på de to chocolade-sheltier. Ja, der er kommet chocolade. Jeg er selv helt overrasket over det. Og så er det 3 piger ovenikøbet. Se dem under kuld.
11/7-06: Flere marsvin er nu flyttet, og derfor er mine planlagte kuld opdateret. Jeg venter ikke så mange unger mere. Dog kan det ikke vare længe inden Beeble føder, hun er både stor og åben.
Det har været en udemærket udstilling i Fredericia, lille Dormé fik sit første cert.
13/06-06: Pga. min sygdom, min kærestes pelsdyrallergi og problemer med overboen, har jeg valgt at skære drastisk ned på mine marsvin.
De første af dem er flyttet i dag, men flere kan ses på min salgsside.
06/06-06: Jeg har ikke opdateret i noget tid. Blomst fødte i slutningen af Maj 3 unger, desværre døde de alle 3.
Ovenpå 2 kuld, der begge er døde, er jeg glad for, at Zarah er så stabil. Hun er nedkommet med en stor merinopige på 128 gram i dag.
19/05-06: Viviannes baby ville ikke die, og døde igår nat.
13/05-06: Vivianne er lige nedkommet med 5 unger, desværre er de 4 af dem døde, og der er kun en enkelt creme coronetpige tilbage
07/05-06: Baby har født 4 skønne texel unger
28/04-06: Kermit er flyttet til Fyn sammen med Energy Storm
22/04-06: 2 kæledyrshanner er kommet på under tilsalg
19/04-06: Endnu et marsvin, en kæledyrshun, er kommet på under til salg.
15/04-06: Jeg får ny avlshan hjem imorgen, Barrskogans Zantur, og har derfor valgt at sætte to andre hanner til salg.
9/04-06: Så er vi hjemme fra udstillingen i Kolind. Der kom to nye piger med hjem, dog var den ene bestilt i forvejen. Velkommen til Pavons Blue Spinel Emancipation og Sofiendals ?
Desuden er Myra's Blomst endelig kommet hjem fra Norge.
30/03-06: Mamba har i nat født 3 skønne texelunger efter DKsvCH Sitane's Dogma
25/03-06: Hele siden er under ombygning, jeg har dog valgt at lægge det ufærdige projekt op, da der er tilføjet en ret vigtig side "Formidling" i menuen.
16/03-06: Efter først at have gået med Kermit i 2 mdr, og derefter med Arto i 2 mdr, nedkom Sitane's Nelia endelig med 3 skønne texelunger i søndags, 77 dage efter hun blev sat ind til Arto. Så endnu et kuld Artobabyer har set dagens lys.
24/02-06: Jeg har fået to dejlige nye marsvin hjem, og de har nu fået hver deres side. Dog kommer stamtavlen ikke på, før jeg modtager den. Det er med glæde, at jeg kan byde velkommen til Alex von Mædl og Tyr von Mædl.
4/02-06: Endelig fødte Zarah. Mine allerførste længeventede Arto-babyer. Ingen krøl, desværre, men en coronet og en sheltie i lækre farver.
20/01-06: Lynn sov ind i mit skød her til aften. Min milde pige er højt savnet.
17/01-06: Lynn har desværre mistet sine babyer, med kun 14 dage tilbage af sin drægtighed. Hun fødte 5 coronetbabyer, alle døde, og selv virker hun træt og trist. Jeg håber, hun meget snart får det lidt bedre.
11/01-06: Vi starter det nye år med at tilføje 3 nye mutter til Cavy Cats: Sitane's I Wish You A Merry Christmas, Sitane's Rocking Around The Christmas Three og Albérs Danasi
26/12-05: Opdateret under tilsalg - planlagte kuld
23/12-05: Langt om længe et nyt billede af Master Punjabi
19/12-05: Man kan nu se større billeder af Mambas unger ved at klikke på de små billeder.
18/12-05: Ups, jeg har gjort det igen. Reserveret to nye merinohunner fra Sitanes, de kommer i det nye år. Det drejer sig om henholdsvis Sitane's I Wish You A Merry Christmas og Sitane's Rocking Around The Christmas Three, to dejlige julepiger.
17/12-05: Jeg har fået en lækker, ny merinopige, Pavons See U In Court, hendes side er nu oppe.
26/11-05: Mamba har født 3 dejlige unger.
14/11-05: Så er vi vel hjemme fra Knabstrup og kan nu skrive DKsvCH Sitane's Dogma på Dogmas stamtavle. Så jeg er en meget glad marsvineejer på en lyserød sky.
Arto fik desværre kun 1 cert i Knabstrup, så han vil forhåbentligt blive udstillet igen næste år. Det gør nok heller ikke så meget, han har efterhånden fået sig en hel lille fanskare, der kommer hen og nulrer ham på maven, når jeg render rundt med ham på armen som en lille baby med alle 4 ben i vejret, og han så mutter løs som et vandfald.
Med hjem fra udstillingen kom også den smukkeste coronetpige, Bellamuttes Vivianne, jeg er allerede fuldstændig skudt i hende, hun er utroligt blid. Allerede inden udstillingen åbnede lørdag morgen, havde jeg været et smut nede ved salgsburene og sige til Annette, at jeg gerne ville have hende med hjem, til stor ærgelse for en del andre, der kom for sent ;)
8/11-05: Der er sket en hel masse ting. Ikke mindst har jeg flyttet Cavy Cats over på en hjemmeside for sig selv, så det ikke er gemt væk på min rotteside. Lynn har født, det er ved at være længe siden, og kuldet kan ses på salgs-siden.
Vi har desuden været afsted til DM i Kolding, hvor Dogma fik endnu et cert og nu kun mangler 1. Det håber vi, at han får denne weekend i Knabstrup.
Efter udstillingen i Knabstrup vil Gaia desuden flytte hjem til CampChaos, da jeg ganske enkelt ikke har hunner nok til at kunne benytte ham i avl.
Mamba er desuden efterhånden stor og rund, så jeg venter bare på, at hun nedkommer. Det vil højst sandsynligt blive det eneste kuld efter Believe her. Jeg har valgt at sætte ham til salg, da jeg gerne vil se ham indgå noget mere i avl af sheltie og coronet, han har en rigtig lækker størrelse og er en dejlig dreng.
14/9-05: Arto, Dogma og Gaia fik alle en god bedømmelse på sidste weekends udstilling i Kolind. Herfra blev der også hjembragt 2 merinohanner, Astros Kinky Kermit, som nu går sammen med Sitane's Nelia, og San Patricks Punjabi, en lille skønling efter DKsvklCH Nikki's Master Design. Der er i dag kommet nye billeder af Zarahs babyer, som vokser godt, og er utroligt skønne.
30/9-05: Det allerførste kuld hos Cavy Cats er blevet født. Zarah har fået 3 smukke babyer. Lynn er nu også tydeligt drægtig.
4/9-05: Butterfly er flyttet hjem til ChampChaos, fordi hun spiste pelsen på mine langhårede piger.
2/8-05: Ja, så har jeg endelig fået taget mig sammen til at påbegynde at lave en mere detaljeret afdeling til mit marsvineopdræt, der er dog lidt problemer med at få billederne til at virke. Mit opdræt kommer (forhåbentligt, jeg har indsendt ansøgning til DMK) til at hedde Cavy Cats, tak til Claus fra Olympias for påfund af navn.